Nørdens ordbog

Sidder du som iværksætter og prøver på at få skills i markedsføring eller lignende? Måske sidder du og kigger videoer på YouTube eller læser blogindlæg, som at du finder på google? Her oplever du helt sikkert en lang række nørdede fagtermer, som du ikke kender og dermed ikke forstår.

Vi elsker at hjælpe iværksættere – derfor har vi også valgt at lave denne ”nørdens ordbog”, for at gøre det nemmere for dig at lytte, læse og forstå de mange fagtermer der bruges i vores branche.

Vi har delt det op i 5 sektioner.

Marketing

Affiliate Marketing

Affiliate er et engelsk ord, som groft sagt betyder; en person der er associeret med fx. en virksomhed. I forbindelse med Affiliate Marketing, snakker man ikke nødvendigvis en person. Det kan også være fx en mindre virksomhed, der er associeret med eksempelvis en marketingsvirksomhed. 

Affiliate marketing består som udgangspunkt af 3 led; en kunde, en annoncør og en publisher/affiliate. Alle tre led skal yde en indsats, for at der kan skabes en omsætning ud af det. Et eksempel på en affiliate, kunne fx være Momondo. De tjener på at referere brugerne til de billigste flybilletter, ved de enkelte rejseselskaber.

Afvisningsprocent

Også kaldet en Bounce-rate. Det er en procentvis udregning af, hvor mange besøgende på hjemmesiden, som forlader den igen, uden at foretage yderligere handlinger i forhold til hvor mange besøgende der i alt. En afvisningsprocent kan være enten høj eller lav. En høj afvisningsprocent, er kun noget man ønsker ved fx. blogindlæg eller en reklame. I langt de fleste tilfælde, har man et ønske om, at en bruger bliver på siden og foretager flere handlinger.

CPA

Er en forkortelse for Cost Per Acquisition eller Cost Per Action. Oversat til dansk, snakker vi om omkostninger pr. salg eller omkostninger pr. handling. CPA benyttes i forbindelse med Affiliate Marketing. CPA adskiller sig fra CPS/PPC og CPM ved at der kun betales til annoncør, når der er en faktisk omsætning. Det vil sige, når en bruger foretager en handling, som fx. køb af et produkt, oprettelse af abonnement eller lignende. 

CPC/PPC

Står for Cost Per Click eller Pay Per Click. Begge udtryk bruges i forbindelse med den pris, du betaler for hvert klik på en online annonce. Det vil sige, at du fremfor at betale en fast pris for en annoncering, kun betaler for den, når den bliver klikket på. CPC kan betragtes som en pris man betaler, for hver potentiel kunde. Prisen er varierende i forhold til branche, geografi og succesrate.

CMS

Står for Content Management System og er det system der ligger bag en hjemmeside eller webshop. Her kan en admin styre indholdet på en hjemmeside. Der kan eksempelvis uploades produkter, billeder og artikler til siden, så det er synligt for brugeren. Ofte bruger man ordet “backend” om CMS-delen. Denne del af siden, kræver et særligt admin login og er ikke tilgængeligt for almindelige brugere og kunder. 

CPM

Er en forkortelse for Cost Per Mille eller Cost Per Thousand Impression. CPM er en marketingsmetode, man benytter for at sprede et budskab, hvor der ikke nødvendigvis er behov for at brugere klikker eller køber. Det er en måde at synliggøre sig, som en form for online visitkort. Det vil sige, at man i stedet for at betale for hvert klik eller besøgende, vil betale for hver 1000 succesfulde visninger på nettet af ens annoncer. 

CTR

Står for Click Through Rate. CTR er en procentvis udregning, af hvor mange der klikker på virksomhedens resultat, fremfor de andre mulige resultater, ved fx. en søgning på google. Den benyttes også ved klik-baserede annoncer på nettet. En høj CTR er at ønske for en højere placering i søgeresultater på eksempelvis google.

Influencer

Influencer marketing handler om, at man placerer markedsføringen på en offentlig person. Det kan være en person, som har indflydelse på andre personer på de sociale medier. I modsætning til traditionel form for markedsføring, kan man her ramme en specifik målgruppe. En influencer kan “sælge” produktet, på et langt mere personligt niveau. Dette gør det mere troværdigt for følgerne. Dermed er der en større chance for, at de vil investerer i de promoverede produkter. 

OPM

Også kaldet en Affiliate OPM. Står for Online Presence Manager eller Outsourced Program Manager. Ofte har en virksomhed ikke ekspertisen eller ressourcerne til, at sørge for virksomhedens synlighed online. Derfor kan man outsource til en OPM. En OPM vil håndterer virksomhedens online tilstedeværelse, og trække trafik til hjemmesiden. 

Performance Marketing

Har en enormt bred betydning. Kortet ned er det et begreb, man anvender for at dække over de forskellige marketingsstrategier.

Performance Marketing består ikke af en enkelt marketingsstrategi. Det dækker derimod over de forskellige strategi-muligheder, der er indenfor marketing. Derfor defineres den, udfra den enkelte virksomheds behov.

PPL 

Står for Pay Per Lead, og benyttes i forbindelse med Affiliate Marketing. PPL betyder groft sagt, at man betaler for hver potentiel kunde, der opretter sig som bruger på en hjemmeside, fundet igennem annoncør. Denne oprettelse er som udgangspunkt gratis. Det kan eksempelvis være en tilmelding til nyhedsbrev. Når en bruger opretter sig på en side, har de udvist en interesse for virksomheden eller dennes produkter. Dermed kan man målrette annonceringen mere specifikt. 

PPS

Står for Pay Per Sale, og er tæt knyttet med CPC/PPC. 

PPS benyttes i forbindelse med Affiliate marketing. PPS betyder at, en virksomhed betaler en ekstern annoncøren ved hvert salg. Når en kunde gennemfører et køb, ved et klik på en annonce, gavner det både virksomheden og annoncøren.  

Det kan sammenlignes med Influencer marketing, dog benytter man ikke en influencer, men konceptet er det samme.

Referral Marketing

Fungerer på stort set samme måde som Affiliate Marketing. Den store forskel ligger i, at fokusset her ligger på personlige referencer og tillid, for at drive salget, frem for økonomiske motiver. 

Retargeting

Er også kendt som Remarketing. Det er en online annoncering strategi, der bruges af Facebook og Googles annonceringsnetværk. Retargeting fungerer på den måde, at brugere der allerede har besøgt hjemmesiden, får vist reklamer for den, andre steder på nettet, efter at have forladt den. Dette er for at minde brugeren på, at de har kigget på et produkt her. Hermed forøger man chancen for et salg, da de færreste kunder afslutter en handel, første gang de besøger en hjemmeside.

ROAS

Er en forkortelse af Return On Ad Spend, på dansk kan det oversættes til reklamekampagne afkast. ROAS bruges til at måle effektiviteten af din markedsføring. Kort fortalt er det en kalkulerings metode, man benytter, for at beregne hvor stor en indtjening man har, i forhold til hvor stor en udgift der har været til markedsføring. Man tager konverteringsværdien og deler den med udgiften til markedsføring, for at finde reklamekampagne afkastet. 

ROI

Er en forkortelse af Return On Investment. ROI bruges til at beregne dit afkast på en investering. Det giver virksomheden et billede af, hvor effektiv en investering er. ROI beregnes ved, at dele udgiften til en given investering, med fortjenesten fratrukket den oprindelige udgift af investeringen.

SEM

Forkortelse af Search Engine Marketing. Ligesom SEO, er det en metode for, at få hjemmesiden til at fremstå højere placeret i søgeresultaterne. Det kan være ved søgemaskiner som fx. google. Modsat SEO er SEM en marketings-løsning, hvor man bla. kan betale sig til en annonce-visning. De vil her blive placeret i toppen af resultat-visningen.  

Søgemaskine optimering (SEO)

SEO

Forkortelse af Search Engine Optimization. På dansk betyder det, processen eller en titel på en person, der kan optimere en hjemmeside til søgemaskiner. Således kan de fremstå højere placeret i søgeresultaterne, på en generisk vis, ved fx google. 

E-A-T og YMYL

Er to betegnelser der bruges i forbindelse med SEO. Specifikt i forhold til googles søgemaskine. Begge betegnelser benyttes, for at kategorisere indholdet på en hjemmeside.

E-A-T står for Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness. På dansk: ekspertise, autoritativitet og troværdighed. 

Når en kunde besøger en hjemmeside, har de brug for at vide, at de får serveret faktuelle oplysninger (trust). De forventer at det kommer fra en pålidelig kilde (expertise). Desuden vil en kunde foretrække en virksomhed, med et godt omdømme (authoritative).

YMYL står for Your Money or Your Life. På dansk: Dine penge eller dit liv. 

YMYL benyttes til hjemmesider, der sælger en service, eller et produkt, der har en effekt på kundens helbred, lykke, økonomiske stabilitet eller sikkerhed. Disse sider skal leve op til den højeste standard, så brugerne kan føle sig sikre, ved at handle ved dem. 

SERP

Står for Search Engine Result Page. Oversat til dansk; en søgemaskines resultatvisnings-side. Det er den side, der viser sig som en liste, over de resultater søgemaskinen har fundet relevant, i forhold til en brugers søgning. En resultatvisning, eller en SERP, varierer ikke kun i forhold til de brugte søgeord. Den variere også i forhold til brugerens søgehistorik og geografiske placering.

Platforme / værktøjer

Wordpress

Wordpress er et open-source blog og CMS system. Her kan man bygge hjemmesider, med mulighed for at tilføje diverse plugins. Siden kan derfor opbygges, samt tilpasses, efter individuelle behov. WordPress er den mest førende på markedet, når det kommer til fremstilling af hjemmesider. Og det af alverdens slags; alt fra små private blogs, til større webshops og platforme.

Plugin

Et plugin er et stykke færdig-udviklet værktøj, som fx. en kontaktformular, der kan kobles på ens hjemmeside. På denne måde kan man både spare tid, ved ikke at skulle kode det fra bunden af selv. Men man sikrer også, at det er fuldt funktionelt og sikkert at bruge. Plugins kommer i alle former og størrelser. Alt fra noget så simpelt som en billede-slider, til noget så avanceret som et bookingsystem. 

WooCommerce

Er et plugin til Wordpress, lavet til store og små virksomheder. WooCommerce tager udgangspunkt i, at man ønsker en sikker webshop. Hvad enten man sælger produkter eller abonnementer. Det kan også være udvidet adgang til ellers begrænsede dele af hjemmesiden. Desuden er der muligheden for reservation af tidsintervaller. Der er garanteret en sikker håndtering af betalinger. Desuden er der mulighed for både lagerstyring, kategorisering af produkter, diverse leveringsmetoder, og meget andet.

Google Analytics

Kan kobles på en hjemmeside, for at følge hvordan de besøgende bruger siden. Bl.a. kan man følge med i, hvad de klikker på, hvilke undersider de bruger, hvor længe de bliver på siden, hvor ofte og hvor mange besøg siden har osv. Dette er specielt effektivt når det kommer til analyse af en marketingstrategi for en virksomhed. Desuden benytter man det til forbedringer i brugervenlighed og lignende.

Google Ads

Er en online annoncerings løsning, som bruges til at promovere en virksomheds produkt eller service. Google Ads kan opsættes efter individuelle behov. Dette både i forhold til budget, målgruppe og ønsket resultat. Et ønsket resultat kunne som fx. være, hvorvidt man ønsker flere opringninger på telefon. Det kunne også være flere besøgende på hjemmesiden, eller et øget salg af produkter/services. Google Ads fungere, ved at vise potentielle kunder virksomhedens annoncer. Dette sker når de søger efter produkter eller services, der matcher virksomhedens udbud, på et tidspunkt der forøger chancen for et salg.

Google AdSense

Fungerer som et annoncenetværk, hvor du har mulighed for at vise annoncer på din hjemmeside. Disse vil være relevante for de besøgende på din hjemmeside. Man kan på denne måde tjene en ekstra indtægt, uden ekstra omkostninger. Da det er google, der vurdere hvilke annoncer der vises hvornår, har man som virksomhed blot skabt pladsen til annoncerne på hjemmesiden. Dog har man mulighed for, at ændre i fremvisningen af disse, så de kan passes ind i hjemmesidens design. 

Økonomi

Avance/dækningsbidrag

En avance er overskuddet af et salg, når udgifterne er trukket fra. Avancen er altså det man egentlige tjener på en vare, når indtægten er større end omkostningerne. Forskellen på avance og overskud, er at avance er en fortjeneste pr solgt vare, hvor overskud er mere generelt dækkende.

Et dækningsbidrag, er det beløb der er i overskud ved salg af en vare, efter at alle omkostninger er trukket fra. Altså omkostninger som indkøbspris, husleje, fragt osv. Hvis dækningsbidraget er lavere end de udgifter man ellers har til virksomheden, vil det resultere i underskud i forretningen. 

Konverteringsværdi

Benyttes i forbindelse med online marketing, specifikt i forhold til google ads. 

For at forstå, hvad en konverteringsværdi er, er det nødvendigt at forstå hvad en konvertering er. 

En konvertering er, når en besøgende foretager en, fra virksomhedens side, ønsket handling. Det kan  fx. være, når en bruger klikker på en annonce til en webshop, for efterfølgende at foretage et køb. Da sker der en konvertering (ændring), hvor den besøgende går fra at være en potentiel kunde, til at blive en egentlige kunde. 

Ved denne type konvertering, er det nemt at finde konverteringsværdien, i modsætning til konverteringer, der fx. består af tilmelding til nyhedsbreve. Man kender som regel den gennemsnitlige ordreværdi.

Man kan benytte konverteringsværdien i forhold til fx. CPC. Dette for at fastsætte den pris, man er villig til at betale pr klik. Her er det vigtigt også at kende konverteringsraten. Denne er den procentdel, af de brugere der eksempelvis klikker på annoncen, der faktisk konverterer til, i dette eksempel, en kunde. 

Likviditet

Ofte også kaldet en virksomheds netto-rådighedsbeløb. En virksomheds likviditet, er den samlede værdi af virksomheden. Likviditeten opgøres ud fra, hvad virksomheden har på bankbogen, dens passiver og dens aktiver sammenlagt. Hvis likviditeten er negativ, er det en underskudsforretning. Hvis den er positiv, er det en overskudsforretning. Likviditet er dermed også et udtryk for virksomhedens økonomiske tilstand.

Moms

Står for meromsætningsafgift. Moms er en afgift til staten, også kaldet indirekte skat. Moms lægges oveni en vares pris af virksomheden, inden de sælger den.  Afgiften ligger typisk på 25%. Moms kan deles op i købsmoms og salgsmoms. Hvis du er en lille virksomhed, som tjener under 50.000kr om året, vælger du selv om du vil momsregistreres. Hvis du har salg, der overstiger dette beløb pr år, skal virksomheden momsregistrere sig på virk.dk. Moms afregnes oftest halvårligt, men afhænger af virksomhedens omsætning. 

Når du er momspligtig virksomhed, kan du få fradrag i nogle faste udgifter, som vedrører den momspligtige omsætning. Det kan fx. være husleje, hvis der er moms på fakturaen, køb af og udgifter til reparation og vedligeholdelse af driftsmidler, arbejdstøj og meget mere.

Omsætning

En omsætning er alle virksomhedens samlede indtægter. Som regel snakker man omsætning for en given periode. Oftest er perioden overensstemmende med et regnskabsår. Med andre ord; hvor meget man har solgt for, i kroner, dette regnskabsår. I årsregnskabet vises omsætningen altid eksklusiv moms, derfor kaldes den her en nettoomsætning.

Passiver/aktiver

Et aktiv er en genstand eller ejendom, med en værdi højere end 13.500kr, som virksomheden ejer. Det kan fx. være et køretøj, inventar, patenter og lignende. Der findes to typer af aktiver; anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Omsætningsaktiver er aktiver du forventer at omsætte inden for et år. Det kan fx. være virksomhedens varelager. Anlægsaktiver er noget med en langsigtet værdi. Det kan fx. være en bygning. Anlægsaktiver kan desuden yderligere deles ind i kategorier; materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver.

Hvor Aktiver er noget virksomheden ejer, er Passiver noget virksomheden skylder. Aktiver og passiver skal hænge sammen, da passiver udgør den kapital, der finansierer virksomhedens aktiver. Dette kan fx. være i form af optaget gæld eller ejerens indskydelse af egenkapital.

Årsregnskab

Er en redegørelse for en virksomheds økonomi, for hele året. Et årsregnskab kan både vise hvordan en virksomheds økonomi har det, og hvordan virksomheden har brugt sine økonomiske midler gennem året. Årsregnskabet skal indeholde alle de økonomiske aktiviteter, som virksomheden har haft i løbet af regnskabsåret. Et regnskabsår dækker som regel over perioden 1. januar til 31. december.

Jura

GDPR 

Står for General Data Protection Registration, på dansk ofte refereret til som databeskyttelsesforordning eller persondataforordningen. GDPR er en lovgivning indført af EU, som alle virksomheder fra maj 2018 har skulle efterleve. Der er et utal af regler under denne lovgivning. Kort fortalt, handler det om at sikre, og informere om brugen af, både kundernes, brugernes og de ansattes personoplysninger. Desuden også om hvorvidt og hvor længe disse må gemmes.

Cookies

De fleste hjemmesider benytter sig af cookies. En cookie er en betegnelse for det lille stykke data, en hjemmeside lagrer i browseren på din enhed. Det vil sige at dataen ikke bliver lagret i deres database, men på din fysiske enhed. Næste gang du besøger den samme hjemmeside, vil de data der er lagret i denne cookie, blive sendt retur til hjemmesiden. Oftest er dette data omkring dig som bruger, fx. et brugernavn eller oplysninger om din computer eller netværk. Dette fremmer brugervenligheden, ved at gøre det nemmere med en hurtig indlæsning af hjemmesiden, gemme data omkring tidligere køb på en webshop og meget andet. Når man sletter sine cookies, eksistere denne data ikke længere nogen steder.